3. Afrikansk religion

Imamen viser mig et skema udfyldt med arabiske ord. Ord fra Koranen, får jeg at vide. Han peger på et tomt felt: ”Hvis jeg skriver dit og din mors fulde navn her, folder skemaet sammen og stopper det i næbbet på en høne og binder hønen til dørkarmen, vil du ikke kunne tænke på andet end Senegal”, siger han. ”Du vil være nødt til at komme tilbage hertil for ikke at blive sindssyg.” Jeg smiler og kigger skeptisk på ham. Han smiler også, men han joker ikke. Et kort øjeblik overvejer jeg et kækt ”try me!”, men tør alligevel ikke. Tænk, hvis det virker …

Religionsblanding
Man siger i sjov, at 95 % af senegaleserne tilhører islam, 5 % andre religioner og 100 % traditionel afrikansk religion. Det er et udtryk for, at de fleste senegalesere fastholder traditioner, der har rødder i afrikansk religion. Også selvom man kalder sig muslim eller kristen. I Senegal er de forskellige religiøse traditioner så indviklede i hinanden, at det nærmest er umuligt at afgøre, hvor den ene ender, og den anden begynder.

Afrikaner først
Den danske præst Grundtvig havde mottoet: ”Menneske først, så kristen”. Med det mente han, at man må lære, hvad det vil sige at være et menneske, før man kan være et kristent/religiøst menneske. Senegaleserne er enige i, at vores menneskelighed er det mest grundlæggende. Men identiteten som afrikaner er også vigtig for dem. Man kan måske sige, at de tilføjer et ekstra lag til Grundtvigs motto: Menneske – afrikaner – muslim/kristen. På den måde er det helt naturligt at vedligeholde dele af afrikanske religiøse traditioner og samtidig praktisere en ”ny” religion.

Mange variationer
Det er selvfølgelig lidt svært at tale om én form for traditionel afrikansk religion. Afrika er et stort kontinent med mange lande og mange forskellige befolkningsgrupper i hvert land. Bare i Senegal er der mindst 20. Hver befolkningsgruppe har sin egen kultur og religiøse traditioner. Men der er alligevel nogle fællestræk, der gør det muligt at tale om traditionel afrikansk religion i bred forstand (se boksen til højre).

Cheikhou Diarra fortæller om sin farfar, der var medicinmand …

Min farfar var medicinmand. Han vidste, hvordan man kan udnytte naturens kræfter og samarbejde med ånder om at gøre både godt og ondt. Fx hvordan man kan bruge rødderne af et træ som medicin. Der er specielt et træ, der har særlige kræfter. Når man kigger på det, er det som om, det følger ens blik. Når man graver en rod op, må ens skygge ikke falde på den, så mister den sin kraft. Jeg foretrækker selv at tage medicin, der kommer fra noget levende, frem for en pille, der er kunstigt fremstillet.

Medicinmændenes praksis er en blanding af medicinske teknikker og religiøse ritualer. Traditionelt har det været en del af den afrikanske tro. I dag, hvor de fleste senegalesere er muslimer, anvender nogle religiøse ledere de samme teknikker, men de erstatter det religiøse indhold med elementer af islam.

Der findes gode og onde ånder. Min farfar var mest til de onde. Han var ”dark side”. Hvis folk ønskede at skade nogen, kom de til ham for at få åndernes hjælp til det. De voksne i byen sagde altid, at når min farfar grinede, så skulle man passe på, for så havde han onde ting i tankerne.

Gå til opgaver …

Billedet nederst viser en typisk amulet, som næsten alle senegalesere bruger. Den indeholder ord fra Koranen, der beskytter amulet-bæreren. Den er lavet af en muslimsk leder, der på mange måder har overtaget medicinmandens rolle, siden islam er kommet til Senegal. I videoen fortæller en muslimsk leder om sit virke.afroboks